søndag den 22. marts 2015

Socialdemokraterne til flygtninge: "I undslap IS? Godt for jer. Se så at komme i arbejde."

Så blev valgkampen vist skudt i gang!

Socialdemokraterne har lanceret deres kampagne for, at flygtninge og indvandrere skal i arbejde. At alle skal i arbejde - inkl. flygtninge og indvandrere - hvis det ellers er muligt, er der konsensus om er godt for den enkelte og samfundet. Men hvorfor skal flygtninge og indvandrere fremhæves? Er det nødvendigt? Er der da for nylig blevet udgivet forskning eller rapporter, der dokumenterer, at flygtninge og indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og studier er blevet dårligere i løbet af de sidste par år? Ikke just. Men alligevel er banen kridtet op til at lade indvandrertemaet blive højaktuelt i forbindelse med det kommende valg.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt skriver på Socialdemokraternes hjemmeside, at Danmark skal "kunne følge med" og

Derfor strammer vi asylreglerne. Det er første gang i 12 år, at det sker. Og vi begrænser adgangen til familiesammenføring. Det er nødvendigt. 
Hvis du kommer til Danmark som flygtning eller indvandrer, skal du selvfølgelig arbejde [...]
Du skal lære sproget, og hvordan vi gør tingene her i landet. 
[...] alt for mange, som burde arbejde, forsørger ikke sig selv efter mange år i Danmark.
Flygtninge og indvandrere på kontanthjælp skal bidrage mere for ydelsen.

Som taget ud af DF's partiprogram.

Der er noget banalt usympatisk ved at sige til folk, der flygter fra galninge som IS i Syrien og Irak, at så snart de er budt velkommen - hvis man ellers kan kalde det dét - at de bare kan se at komme i omdrejninger og bidrage. Om ikke andet kunne det komme lidt længere nede på listen.

Socialdemokraternes valg af tema viser med al tydelighed, hvor tungt VKO-regeringernes dominans har lagt sig over dansk politik. Vi anser det ikke længere som kontroversielt at gøre flygtninge og indvandrere til et tema - det er en forudsætning for ethvert parti, der ønsker indflydelse eller en regering, der ønsker genvalg. Så gad vide, om valget bliver udskrevet inden for den kommende måned?

Men ét er problemet med at udse sig én befolkningsgruppe som et tema, noget andet er selve sandsynligheden for, at målet - at få flere indvandrere og flygtninge i arbejde - overhovedet kan lykkes. Arbejdsmarkedet er i forvejen underdrejet og langt fra tiden før krisen. Derfor må man forvente, at en stor del af flygtningene og indvandrerne ryger direkte ud i nyttejob, løntilskudsjob, etc. Dvs. ordninger som i forvejen er kontroversielle, da de forhindrer skabelsen af rigtige job og eliminerer job - f.eks. som pedeller - der ikke kræver længere uddannelser.

Socialdemokraternes oplæg Alle Skal Bidrage indeholder mange positive elementer, bl.a. at flygtninges og indvandreres kompetencer og uddannelse skal anerkendes i højere grad - og langt hurtigere - end tilfældet er i dag. Det er positivt for den enkelte og for samfundet. Men mistænkeliggørelsen, som finder sted alene ved sprogbruget i overskriftsform, forhindrer, at det bliver en konstruktiv samtale om, hvordan vi bedst muligt sikrer, at nye borgere i Danmark bliver anerkendt. Og at de samtidig gør det på en måde, hvor de vil føle sig budt velkommen i Danmark.





tirsdag den 17. februar 2015

Vold og Fred

Den 14. og 15. februar 2015 gennemførte den blot 22-årige Omar El-Hussein to angreb: ét mod en deltager ved et debatarrangement (Finn Nørgaard, 55) og ét mod en yngre jødisk mand (Dan Uzan, 37), der holdt vagt ved indgangen til en bat mitzvah-fest.

Danmark er dermed blevet udsat for det første terrorangreb af typen, som har ramt andre vestlige lande som Frankrig, Belgien, London, Spanien og U.S.A.

Visse politikere har allerede aflyst sørgeperioden og er i Berlingske begyndt at pege fingre ad politiske modstandere. I øvrigt baseret på et emne - voldsturister, der rejser til Syrien - som er totalt irrelevant i forhold til dette konkrete angreb mod Danmark, hvor gerningsmanden var født og opvokset i Danmark - og (så vidt vides) aldrig havde sat sine ben i hverken Irak eller Syrien.

Han havde dog udtrykt sin støtte til IS, selv om der er intet, der tyder på, at han var synderlig religiøs, hvilket hans kriminelle løbebane i øvrigt også på alle måde ville udelukke. Det er svært at forestille sig denne unge mand bede fromt fem gange om dagen, give penge til velgørende formål eller begive sig ud på en pilgrimsfærd til Mekka. Han var altså ikke muslim, selv om han anså sig selv som én.

På deprimerende vis ligner hans liv dét, som mange vil betegne som et negativt eksempel på den 'aggressive, utilpassede indvandrerdreng'. Som sociologen og journalisten Aydin Soei siger til DR: 'Han er lidt arketypen på en vred ung mand fra et udsat boligområde'.

Stereotypt, som det er, passer han desværre perfekt på den beskrivelse; vred, anti-jødisk og uden fornemmelse for god opførsel generelt.

Måske er angrebet blot en anledning til at erkende, at i et åbent demokrati, der engagerer sig i verden, kan det ikke være meget anderledes; når man åbner sig for verden, gør man sig også samtidig sårbar. Og så må man acceptere kriminelle angreb på samme linje som trafikuheld. Hvis man vil undgå trafikuheld, skal man lukke vejene; hvis man vil afskære sig fra verden, skal man lukke grænserne for idéudveksling. Med mindre man placerer politifolk overalt, overvåger alt hvad vi siger og gør og generelt giver afkald på dét, som vi forsvarer, må vi affinde os med, at vi er sårbare for angreb. Og så ellers forsøge at leve vores liv, som vi har lyst. Vores frihed til at tænke og sige, hvad vil vil bør ikke indskrænkes; men lige som utroskab er fuldt lovligt inden for rammerne af vores handlefrihed, er det sjældent en god idé at gøre brug af den. Simple normer for gode sociale relationer bør baseres på høflig adfærd og ikke provokationer for provokationernes egen skyld. Men at man kan blive stødt på sine (religiøse eller andre) følelser må man acceptere, når man bor i Danmark. Hvordan man så reagerer på at få såret sine følelser, er vel dét, der adskiller voldelige fra fredelige samfund.

torsdag den 12. juni 2014

Statsministeren på vej til EU?

Endnu en gang er der spekulationer fra udenlandske medier (og derfor efterfølgende danske) om, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skulle være på vej mod et topjob i EU.

Hvis man for et øjeblik ignorerer, at hun selv har udelukket denne mulighed, kunne det dog alligevel være meget interessant, hvis hun skulle ende som enten formand for Europa-Kommissionen, formand for Det Europæiske Råd eller EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Mette Frederiksen som arvtager

For Socialdemokraterne vil det nok ikke være en dum ting, for noget af kritikken af den nuværende regering knytter sig til Helle Thorning-Schmidt, f.eks. hendes mands skatteforhold (selv om parret blev renset af SKAT). Ved at få en ny formand vil man selvsagt få neutraliseret denne kritik om ikke andet. Mette Frederiksen (S) vil højst sandsynligt i så fald overtage posten. Og hende er det svært at finde smuds på. Det nærmeste er vel, at hendes barn går i privatskole; en uheldig ting for en socialdemokrat. Men hvis dét er det eneste, der er på hende, må man sige, at det ligger under bagatelgrænsen. Hun er samtidig vældig populær og mere folkelig end Helle Thorning-Schmidt - hvad enten det er retfærdigt eller ej - som altid har været mere elitær (jf. Gucci-tasker, gode forbindelser til Kinnock-familien og hendes studier ved eliteuniversitetet Europakollegiet i Brugge).

For et mere reformivrigt EU

For EU som organisation kunne det også vise sig at være godt at få Helle Thorning-Schmidt som formand for enten Europa-Kommissionen eller Det Europæiske Råd. Hun har nemlig vist sig at være reformivrig på trods af stærk folkelig og politisk pres, og det er noget, der er brug for, hvis EU skal rykke sig mere hen i mod at prioritere innovation, forskning og uddannelse frem for landbrug og landdistrikter, som p.t. udgør ca. 42 pct. af budgettet på mere end 150 mia. kr. Og måske kunne Helle Thorning-Schmidt bruge sin kapacitet som statsminister for et land med en veludviklet velfærdsstat til at fremme udviklingen af disse i resten af Europa - til gavn for borgerne, som dermed kunne tænkes at støtte mere op om EU-projektet som helhed. Helle Thorning-Schmidt vil i øvrigt kunne bidrage med konkret kendskab til, hvordan samarbejdet med Europa-Parlamentet kan yderligere forbedres, da hun selv har været parlamentariker.

En ærefuld exit

En exit fra dansk politik inden for de næste par uger kan endda gøres mere elegant end for bare nogle uger siden, da Socialdemokraterne faktisk på nuværende tidspunkt vil kunne fortsætte som regeringsleder efter et valg. Hvis hun tager imod et EU-job nu, vil det ikke ses som en ynkelig flugt fra en håbløs valgkamp men en positiv mulighed for Danmark for at få en international toppost, der endda overgår Anders Foghs post ved NATO. Og mon ikke denne historiske mulighed er noget de fleste danskere kan støtte op om.










torsdag den 5. juni 2014

Venstre: Et parti i identitetskrise?

Løkke blev. På trods af diverse "erfaringer". Venstre-ledelsen holdt hånden under ham, og han kan nu fortsætte.

Spørgsmålet er: Kunne de andet? For på trods af hvad man måtte mene om Løkkes forbrug, har det været et forbrug, der har været godkendt af partiledelsen. De har givet ham lov til at opføre sig på den måde, han har. Så hvis de havde væltet ham som formand, ville de måske selv stå næst i rækken. Så deres egen position har været truet.

Spørgsmålet er vel nu: Brækker Venstre over i to dele? Et Venstre efter Birthe Rønn Hornbechs hoved, hvor der er fokus på beskedenhed, mådehold og sparsommelighed? Eller et Venstre efter Lars Løkkes og ledelsens hoved(er), hvor formanden bliver betragtet som CEO i en amerikansk børsnoteret virksomhed, hvor der som en selvfølge bliver stillet diverse ting - som f.eks. habitter og rygekabiner - til rådighed for formanden, fordi det et er et hårdt job.

Problemet er vel dybest set, at det ikke egentlig handler om Lars Løkke, når det endelig kommer til stykket. Måske har Venstre et endnu større problem, nemlig at partiet er ude i en identitetskrise? En identitetskrise, der bygger på, at Venstre i øjeblikket forsøger at forene to kulturer, der fundamentalt set er uforenelige?

Måske har vi ikke set det værste (eller bedste, hvis man er socialdemokrat) til Venstres problemer. Hvis der dukker flere sager op inden valget, kan det ende med, at de traditionelle Venstre-folk (som støtter Birthe Rønn Hornbechs og Christian Mejdahls syn på Venstre) falder fra og medlemstallet falder støt. Hvis man ser dette scenarie udspille sig, kan det blive den næste store fortælling om Venstre. En fortælling, der kan ende med, at det ikke kun er formanden men hele ledelsen, der må erkende, at de har fejlet. Og derefter kommer det store oprydningsarbejde, hvor man skal finde ud af, hvor man står som parti.

mandag den 19. maj 2014

Er det på tide med en ny formand for Venstre?

Den seneste tids polemik om Lars Løkke Rasmussens (V) bilag og kutyme med at få sit parti til at betale for en lang række ting, sager og rejser til familien har for alvor gjort baglandet utilfreds  Der spekuleres således i Berlingske og andre steder allerede i, hvem der skal overtage efter Lars Løkke.

Den naturlige arvtager er selvfølgelig Kristian Jensen (V), som p.t. er næstformand og som hidtil har været Lars Løkkes faste støtte. Er han den rette? Umiddelbart virker han ikke som den store billetsælger, men han har ministererfaring, og han har været driftsikker. Og det er svært at se, hvem det ellers skulle være. Der er masser af tidligere ministre i folketingsgruppen, bl.a. Karen Ellemann, Claus Hjort Frederiksen, Eva Kjer Hansen, Birthe Rønn og Søren Pind. Men ingen af disse virker som et naturligt valg, fordi de har været nærmest usynlige (EKH, KE), for skingre til at være statsmænd (SP), for gamle og trætte (CHF) eller på vej ud (BR). Så ja, Kristian Jensen er oplagt.

Måske er det det bedste at beholde Lars Løkke, for på trods af hans evindelige række af bilagssager, er han stadig den suverænt tungeste kandidat til posten, der samtidig har et vis appeal til befolkningen. Men der er ingen tvivl om, at han har brugt otte ud af sine ni liv. Og man ved, at der med 99% sandsynlighed kommer flere af denne type sager, fordi grunden til, at han igen står i denne situation ikke er, at han har været uheldig eller blot uopmærksom i et par situationer; det er sådan han er. Og sådan han altid har været.

Men som kontingentbetalende medlem af Venstre - især hvis man er af den gamle skole som Birthe Rønn - må det være frustrerende at have en formand, som bruger så mange penge på noget som næppe kan betegnes som politisk arbejde. At vide at ens kontingent går til formandens boksershorts og rejser til familien kan meget hurtigt få folk til at melde sig ud af partiet. Spørgsmålet er så bare, om de også vil placere deres stemme et andet sted ved valget.


 

lørdag den 10. maj 2014

Regeringens vækstudspil - Startskuddet til det kommende valg?

Regeringens 89 forslag til hvordan Danmark kommer helt ud af krisen (vækst- og ikke beskæftigelseskrisen, that is) er blevet nogenlunde positivt modtaget af stort set alle, som Information beskriver. So far, so good.

Men er det overhovedet nødvendigt, nu hvor økonomien så småt ser ud til at kunne trække sig selv ud af krisen uden brug af yderligere statslige stimuli, som både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, De Økonomiske Råd (pdf) og Europa-Kommissionen vurderer?

Skridtet skal nok nærmere ses som et moderat skub til økonomien (hvilket vil være den rette dosering for ikke at risikere overophedning og stigende inflation, når økonomien for alvor kommer op i omdrejninger pga. den såkaldte 'ketchupeffekt'). Dermed kan regeringen - i så fald økonomien retter sig markant op inden valget - sige, at det var lige præcis regeringens initiativer, der fik Danmark helt ud af krisen.

Vækstpakken skal derfor måske nærmere ses som startskuddet til en langvarig valgkamp, hvor regeringen er gået i offensiven. Temaet for det kommende valg kan derfor meget vel være: skabelsen af arbejdspladser.

fredag den 25. april 2014

Fløjte-gate

En gruppe aktivister har planlagt at lave en happening, hvor de har tænkt sig at afbryde statsminister Helle Thorning-Schmidt. Meget kan man mene om dét, men specielt modent virker det ikke, og hvis aktivisterne ikke ønsker at høre på statsministeren, kan de vel bare lade være med at dukke op i Fælledparken. Generelt fremstår man vel lidt selv som en idiot, når man på den måde overdøver folk. Det er vel næppe populært at gøre det til eksempelvis et bryllup.

Hvordan det må føles at blive fuldstændig overdøvet af fløjter, kan man få fornemmelsen af ved at se klippet, hvor en repræsentant for aktivistgruppen bliver udsat for det under et interview i Dårligt Nyt på DR1. Hovedpersonen, Mikkeline Liv Rask-Hellensten (der fra nu af nok skal vænne sig til at blive kaldt 'fløjte-aktivisten', hvor end hun går), siger dog til MX.dk, at det ikke fremgår af klippet, at hun rent faktisk morede sig og syntes, at DR havde god humor. Uanset hvad, ser det ud til at irritere hende, at hun ikke får lov at komme med sine budskaber.

Se klippet hér.